Om medier og kampagner

Hvorfor taler medierne mere om flodbølge og jordskælv end om sult og børnearbejdere?

Fordi naturkatastrofer som jordskælv og tsunami er meget voldsomme, kommer lige pludselig og rammer mange mennesker. De omtales i mange medier på en gang og bliver derved en stor historie, som medierne får lyst til at gøre endnu mere ud af.

Sult og børnearbejdere er noget, der er der hele tiden. Derfor bliver det kun omtalt i medierne i spredte indslag og artikler. Det er kun de helt store sultkatastrofer, hvor mange mennesker dør på kort tid, der får mere omtale i medierne.

Meget pludselige og voldsomme katastrofer som jordskælv, tsunamier og krig vækker stor opmærksomhed, fordi det er dramatisk, der er ofte voldsomme billeder, og det går ud over mange mennesker. Mest interessant er det, hvis danskere er involveret – især hvis de er ofre, som efter tsunamien. Men også danske hjælpearbejdere på stedet gør katastrofen mere interessant for danske medier, end katastrofer, hvor ingen danskere er involveret.

Hvordan har Folkekirkens Nødhjælps måde at bruge medierne på udviklet sig gennem tiden?

Folkekirkens Nødhjælpp bruger medierne meget mere aktivt i dag, end vi gjorde før i tiden. Vi ringer til dem med historier og med kontakter til vores folk rundt om i verden, hvis der er sket en katastrofe eller en politisk begivenhed. Vi inviterer dem ud for, at de kan se fattigdommen og vores arbejde og tilbyder legater. Og vi svarer så vidt muligt på alle henvendelser fra medierne.
Alle fagmedarbejdere kan udtale sig om deres specielle område, mens overordnede og kontroversielle spørgsmål besvares af vores generalsekretær eller informationschef.

Før i tiden sendte Folkekirkens Nødhjælp mest pressemeddelelser ud, når vi ville fortælle medierne noget. Det gør vi nu næsten kun til lokale medier, når der er en lokal historie. Dengang var det mest generalsekretæren og informationschefen, der udtalte sig.

Hvorfor bruger Folkekirkens Nødhjælp medierne?

Folkekirkens Nødhjælp bruger medierne til at fortælle om nøden i verden, om årsager til nøden, om udviklingsarbejde og om katastrofer. Fordelene er, at Folkekirkens Nødhjælp når ud til en masse mennesker, når medierne bringer stoffet. Ulemperne er, at u-landsstof ikke er så ”sexet” og derfor ikke har så stor opmærksomhed fra mediernes side. Derfor gælder det om at have nogle gode historier at fortælle.

Hvilke medier bruger Folkekirkens Nødhjælp, når I skal ramme unge mennesker? Og andre aldersgrupper?

Unge mennesker opsøger Folkekirkens Nødhjælp på gaden gennem vores face-to-face medarbejdere, DR P3, Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside herunder specielle websites for unge (f.eks. slutsult.nu og fcsavanna.dk), Go-cards, plakater, DVD.

Øvrige aldersgrupper rammes gennem vores eget blad NØD og Nyhedsbrevet, alle landsaviser, DR Radioavisen og P1 Morgen, TV2 Nyheder, TV avisen, Go morgen Danmark, diverse TV2 regionalstationer og DR regionalradioer, regionale dagblade, ugeaviser, Alt for Damerne, Femina, Euroman, Go-cards, egne plakater, brochurer, hæfter og film.

Synes Folkekirkens Nødhjælp, at det er i orden, at medierne har indflydelse på hvilke katastrofer, der er i fokus?

Nej, men det er svært at ændre på. Folkekirkens Nødhjælp gør, hvad vi kan, for at gøre medierne opmærksomme på ”de glemte katastrofer”.

Har mediedækningen af tsunamien og jordskælvet i Pakistan været fair fordelt?

Der var stor mediedækning på tsunamien, fordi der var danskere involveret (i Thailand og Sri Lanka). Pakistan har dog også fået en del opmærksomhed, når man tænker på, at jordskælvet er sket i et meget svært tilgængeligt område, og at der var ikke danskere involveret.

Er der nogle katastrofer, som medierne glemmer, men som burde være i fokus?

Ja masser, f.eks. tørke og sult i sydlige Afrika, oversvømmelser og cykloner i Bangladesh og Indien (næsten hvert efterår), flygtninge i Darfur osv.

Synes Folkekirkens Nødhjælp, at medierne fokuserer for meget på de menneskeskabte katastrofer?

Nej, det er vigtigt at fokusere på den slags katastrofer og gøre opmærksom på, hvordan mennesker handler – og måske være med til at påvirke til en holdningsændring.

Hvor mange penge bruger Folkekirkens Nødhjælp på mediedækning?

Ifølge de seneste beregninger (fra 2007) brugte Folkekirkens Nødhjælp 3 % af vores budget på 336.292.016 kr. på oplysning, men det omfatter også foredrag, filmproduktion, frivilligprogrammer, samarbejde med ungdomsorganisationer osv. Så det er kun en lille del, der direkte bliver brug til mediearbejde. Folkekirkens Nødhjælp kunne godt bruge flere penge til mediedækning, så vi kunne trænge endnu bedre igennem.

Hvordan tror Folkekirkens Nødhjælp, at mediedækningen af katastrofer vil udvikle sig i fremtiden?

Forhåbentligt vil fokus blive ved med at være der – i takt med at det bliver nemmere og nemmere for medierne at rapportere fra fjerne egne f.eks. via satellitbilleder og mobiltelefoner.

Hvordan bruger Folkekirkens Nødhjælp de danske medier til at få budskaber ud?

Udgangspunktet er altid, at Folkekirkens Nødhjælp har "noget at sige", at vi har "en god historie" eller en holdning, som spiller ind i en aktuel debat - og altid at det er en sag, et tema eller f.eks. en katastrofe, som Folkekirkens Nødhjælp er involveret i/har som arbejdsområde og har faglig ekspertise på og holdninger til.
På noedhjaelp.dk kan man bl.a. læse om, hvad Folkekirkens Nødhjælp mener om finansloven.

Andre eksempler på, hvornår Folkekirkens Nødhjælp går til medierne:

• Det kan være en ny rapport, Folkekirkens Nødhjælp har lavet om f.eks. om sult eller om hiv/aids blandt unge - hvis Folkekirkens Nødhjælp skønner, at den kan have bred interesse, udsender Folkekirkens Nødhjælp den med en pressemeddelelse eller en privat til redaktionen og til alle større eller til udvalgte landsdækkende medier.
• Det kan også være en kronik, Folkekirkens Nødhjælp tilbyder vedrørende et aktuelt emne/tema - senest har vores generalsekretær skrevet en kronik/et indlæg fra FNs generalforsamling i New York, om "at de fattige lades i stikken" omkring verdenssamfundets manglende opfyldelse af 2015-målene. Den tilbød vi til Dagbladenes Bureau, og den blev bragt hos to af deres aviskunder.
• Det kan være en katastrofe et eller andet sted, hvor vi og de organisationer, som vi støtter ude i verden, arbejder i forvejen. Her vil vi typisk kontakte udvalgte nyhedsmedier og høre, om de er interesseret i at tale med vores landerepræsentant i det respektive land, hvor katastrofen er. Senest var det Burma, som blev ramt af orkanen Nargis, hvor Folkekirkens Nødhjælp havde en udsendt medarbejder, som kunne rapportere hjem, hvordan forholdene var for de tusindvis af ofre for orkanen.
• Det kan også være en event/aktuel begivenhed, hvor Folkekirkens Nødhjælp f.eks. sætter fokus på et helt bestemt emne, og hvor Folkekirkens Nødhjælp skønner, at dette er en billed/tv-egnet begivenhed og så tilbyder udvalgte TV-medier muligheden for at dække historien. Senest med en masse bamser på trappen ved Christiansborg for at gøre opmærksom på de tusindevis af glemte palæstinensiske flygtningebørn i Mellemøsten.

Man kan ikke tale om, at Folkekirkens Nødhjælp "udnytter medierne". Alle medier i Danmark har deres egen dagsorden og nyheds- og aktualitetskrav. Folkekirkens Nødhjælp arbejder meget målbevidst i forhold til at spille ind til den dagsorden.
Folkekirkens Nødhjælp desuden gerne "udnyttes" af medierne på den måde, at Folkekirkens Nødhjælp altid gerne stiller faglig ekspertise til rådighed, når medier henvender sig med spørgsmål om alt fra u-landsbistand, til kasteløse i Indien, hiv/aids-problemstillinger, klimaforandringer, der betyder sult for de fattigste etc.

Det betyder, at Folkekirkens Nødhjælp arbejder meget bevidst med at være åben over for medierne, samtididg med at Folkekirkens Nødhjælp også er meget bevidste om, hvornår Folkekirkens Nødhjælp melder ud med et budskab, en mening eller en sag, og til hvem.

Hvad er Folkekirkens Nødhjælps mediestrategier, og hvordan søger I politisk indflydelse?

I Folkekirkens Nødhjælp arbejder journalister, som skriver artikler og fortæller historier om verdens fattige til både aviser, radio og tv – og til vores egne medier (månedsbladet NØD og vores hjemmeside noedhjaelp.dk). Hver morgen mødes alle journalisterne til et morgen-redaktionsmøde, hvor Folkekirkens Nødhjælp holder os orienteret med dagens nyheder (aviser, tv, radio m.m.). Eksempelvis: Hvor bliver Folkekirkens Nødhjælps arbejde nævnt? Om hvad? Er det positiv omtale eller negativ? Hvis negativ, hvordan skal Folkekirkens Nødhjælp så svare/forholde os til den problematik?

Folkekirkens Nødhjælps arbejde med eksterne medier bæres af organisationens værdier. Folkekirkens Nødhjælp optræden i medierne skal præges af håb, realisme, indlevelse og værdighed.

• Håbet skal altid være synligt, uanset hvor sort det umiddelbart ser ud.
• Realisme betyder, at verden skal vises på godt og ondt. Folkekirkens Nødhjælp skal også fortælle om de svære sager, de sammensatte sager og de mislykkede sager.
• Indlevelse betyder, at målgruppen skal se sig selv i beretningerne derudefra – og føle at de kan gøre noget. Folkekirkens Nødhjælp skal gøre de fattige vedkommende. Dem, Folkekirkens Nødhjælp søger at hjælpe, skal altid optræde i vores mediearbejde.
• Værdigheden skal ses ved, at vi altid viser mennesker og aldrig blot viser ofre.Folkekirkens Nødhjælp skal understrege vores fælles menneskelighed på tværs af kontinenter, hudfarver og religioner.