Om sult

Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp for at mindske udbredelsen af sult?

Folkekirkens Nødhjælp sender normalt ikke fødevarehjælp til hverken Afrika eller andre verdensdele. Vi går ind i akutte katastrofe-sult-situationer, hvor vi fx sammen med andre søsterorganisationer i ACT og lokale samarbejdspartnere hjælper med at skaffe basale madvarer, hygiejne-køkkensæt, rent drikkevand, telte o.l. og hvad der nu kan være brug for i en katastrofesituation. Fælles for denne mere materielle hjælp er i reglen, at den indkøbes lokalt/regionalt.

Hvad er en typisk ugekost for en fattig fra et u-land?

Det kommer an på, hvor den fattige bor, hvad vedkommende kan dyrke eller købe, og hvilke kulturelle normer, der er i området.

Ofte spiller det også en rolle, om man er mand, dreng, pige eller kvinde. Den bedste mad spises i nævte rækkefølge - det vil sige kvinden spiser sidst og dårligst.

Men der vil typisk være to måltider med kulhydrat: ris eller majsgrød - ofte lavet af polerede korn uden så meget næringsværdi. Dertil ofte en lille portion linser, bønner eller bladgrønsager. Hvis man har råd, kan der et par gange om ugen indgå et æg eller lidt fisk. Reelt kød spises som regel kun i forbindelse med højtider.

Et ironisk problem i fx Mellemamerika er, at mange fattige bliver nødt til at købe mad, fordi de ikke ejer jord, og køber det billigste de kan få - amerikansk importeret junkfood. De bliver derfor fede og fejlernærede, og sukkersyge er et stigende problem på globalt plan.

Hvad er i de nødrationer, som Folkekirkens Nødhjælp deler ud?

Indholdet af nødrationer varierer fra sted til sted og til den specifikke katastrofe. Men det er ofte kulhydrater, bønner, samt olie, salt og sukker. Man kan også få specielle næringsrige blandinger til babyer og børn ("Likuni Phala" og "Plumpy Nut").

Hvem i verden er hårdest ramt af sult?

De fattigste er hårdest ramt af sult. Få et overblik over de hårdest ramte områder på dette kort over sult.