Her er du: Forside > Skriv Opgave > Spørgsmål&Svar > U-lande
 

 

Om u-lande og u-landsbistand


   

Hvordan definerer man et u-land?

Et u-land betyder udviklingsland, og det er det modsatte af et i-land – et industriland. Danmark er et iland. Vi har en høj levestandard, vi har mulighed for at gå i skole og komme på hospitalet, og vi sulter ikke. I u-lande lever befolkningen ofte af landbrug. Der er høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, og mange lever under fattigdomsgrænsen på 1 dollar om dagen.

Der er dog ingen præcise definitioner på, hvad et u-land er. Der er mange forskellige ting, der spiller ind - så som demokrati, fattigdom, industri, infrastruktur, uddannelse mm. Se evt. udenrigsministeriets hjemmeside om u-lande.


   

Hvordan undgår man at blive et u-land?

Det er svært for lande, der er fattige, at udvikle sig fra u-lande til i-lande. I U-lande er der ofte en stor del af befolkningen, der sulter. U-lande bliver oftere ramt af naturkatastrofer og krig, og derfor går udviklingen hen mod et fredeligt og mere rigt samfund langsomt – tit går den i stå.

Det er derfor nødvendigt at i-lande som Danmark hjælper dem med at udvikle landbruget, skolerne, hospitalerne og deres demokratier.

Forenede Nationers 2015-mål, som Folkekirkens Nødhjælp også arbejder for, handler om, hvordan verdens lande kan hjælpes ad med at bekæmpe fattigdom, sygdomme, sult og andre problemer. Hvis 2015-målene opnås, vil der være en god chance for at mange u-lande kommer ud af den dårlige cirkel, de er i.


   

Kan fattigdommen nogensinde afskaffes?

Folkekirkens Nødhjælp støtter menneskers kamp for at slippe ud af fattigdommen, men vi tror ikke, at nødhjælpsarbejde kan afskaffe fattigdommen.

Derfor er det en del af Folkekirkens Nødhjælps formål at oplyse om fattigdommens og nødens årsager og at forsøge at mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse årsager.


   

Skulle regeringerne i de fattige lande ikke hjælpe deres eget folk?

Jo – og det gør de også i mange tilfælde. Men mange fattige lande tvinges til først og fremmest at betale af på deres gæld til udlandet, samtidig med at de tjener mindre og mindre på deres varer i et globalt handelssystem, der ikke tilgodeser de fattige landes interesser.