2015 målene

I år 2000 satte 189 af verdens statsledere sig sammen og formulerede FN's Millennium erklæring – 2015 målene.
De blev enige om otte konkrete mål, som skal nås til 2015.

Målene er:

Mål 1: Udrydde fattigdom og sult
Mål 2: Sikre grundlæggende uddannelse til alle
Mål 3: Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder
Mål 4: Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden
Mål 5: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder
Mål 6: Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme
Mål 7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
Mål 8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

MÅL 1: Udrydde fattigdom og sult

• Halvere andelen som lever for mindre end én dollar om dagen inden 2015 fra 28% af verdens befolkning til 14%.
• Halvere andelen som lever i hungersnød inden år 2015.

Hvor langt er vi?

I perioden 1990 til 2004 er andelen af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, faldet fra næsten en tredjedel til 19 procent.
Fra 1990 frem til 2005 er andelen af undervægtige børn under fem år faldet med en femtedel (20 %), globalt set.
Men sulten er stigende på globalt plan. I 2003 led cirka 824 millioner mennesker i verdens fattigste lande af kronisk sult. I 2008 sultede 854 millioner mennesker i verden.

MÅL 2: Sikre grundlæggende uddannelse til alle

• Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse.

Hvor langt er vi?

Andelen af børn, som er indskrevet i grundskolen i udviklingslandene, er steget fra 80 procent i 1990/1991 til 88 procent i 2004/2005.
Mere end 72 millioner børn i skolealderen var ikke i skole i 2005. 57 procent af disse børn var piger. Dette mønster er særligt tydeligt i det vestlige og sydlige Asien. En øget indsats er fortsat nødvendig, for at verden kan nå målet om at få alle børn i skole i Vestasien, stillehavsområdet og Afrika syd for Sahara.

MÅL 3: Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder

• Opnå ligestilling i grundskoleuddannelse inden 2005
• Opnå ligestilling på alle uddannelsesniveauer inden 2015
• Fremme kvinders ligestilling i erhvervslivet og i nationale forsamlinger

Hvor langt er vi?

Uddannelse

I 1990/1991 var der i gennemsnitlig 87 piger per 100 drenge i skole i alle udviklingslande, mens kønsfordelingen i 2005 havde udjævnet sig til 94 piger per 100 drenge.
Samlet set tager 91 piger for hver 100 drenge en højere uddannelse i alle udviklingslande.

Erhvervsliv

I det meste af Afrika, i store dele af Asien og i Latinamerika arbejder Kvinderne oftest i landbruget. Landbrugsarbejde hjælper familien med at få mad på bordet, men det er ulønnet.
I andre regioner får kvinder langsomt men sikkert adgang til betalt arbejde på lige fod med mænd, og i tilfældet med de europæiske lande fra det tidligere Sovjetunionen, som Kirgistan og Kazakhstan, er der flere kvinder end mænd i betalte jobs.

Nationale forsamlinger

Der kommer flere og flere kvinder ind i regeringer og politiske embeder. Gennemsnitlige tal for verden viser, at 13 procent af alle repræsentanter i de nationale forsamlinger var kvinder i 1990. Dette tal var i 2007 steget til 17 procent. I udviklingslandene var 15 procent af alle repræsentanter i de nationale forsamlinger kvinder i 1990. Dette tal var i 2007 steget til 22 procent. Rwanda er fortsat i front: 49 procent af landets parlamentsmedlemmer er kvinder. Sverige og Costa Rica følger efter med henholdsvis 47 procent kvinder og 39 procent kvinder repræsenteret i parlamentet.
Det går altså fremad, men mændene dominerer stadigvæk den politiske scene.

MÅL 4: Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden

• Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele inden 2015.

Hvor langt er vi?

I 1960 døde mere end 1 ud af 5 børn i udviklingslandene, før barnet var fyldt fem år. I 1990 var dette tal nede på ét ud af 10.
På trods af faldet i spædbarns- og børnedødeligheden på verdensplan, så er fremskridtene ikke lige store i alle regioner og lande. Det står værst til i Afrika syd for Sahara, Sydasien, de asiatiske lande i det tidligere Sovjetunionen og stillehavsområdet.
Beregninger for 2005 viser, at 10.1 millioner børn døde, før de fyldte fem år. Årsagen til deres død kunne have været forhindret med de rette vaccinationer eller andre sygdomsreducerende initiativer.

MÅL 5: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder

• Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden 2015.

Hvor langt er vi?

En halv million kvinder om året dør fortsat under graviditet eller fødsel, og de fleste af disse kvinder kommer fra Afrika syd for Sahara eller Sydasien.
I den rige del af verden dør 1 kvinde for hver 3.800 fødsler. I Afrika syd for Sahara dør én kvinde for hver 16 fødsler.
Et vigtigt middel til at nedbringe mødredødeligheden er at sikre gravide bedre adgang til uddannet personale på sundhedsklinikker både før, under og efter fødslerne, og her er der sket forbedringer. Graviditetsundersøgelser er centrale, når det gælder sundhedsservice for gravide kvinder. Siden 1990 har alle regioner gjort fremskridt på dette område, idet kvinder i dag er sikret mindst én graviditetsundersøgelse under deres graviditet over det meste af verden.

MÅL 6: Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme.

• Standse udbredelsen af HIV/AIDS og andre sygdomme, og dermed vende den negative udvikling, hvor antallet af smittede øges dag for dag.

Hvor langt er vi?

I slutningen af 2006 levede omkring 39.5 millioner mennesker med hiv (en stigning fra et niveau på 32.9 millioner i 2001), hovedsagligt i Afrika syd for Sahara.
Globalt set blev 4,3 millioner mennesker smittet med hiv i 2006, og de lande som oplevede de hurtigste smitterater, var Østasien og de europæiske lande fra det tidligere Sovjetunionen.
Antallet af mennesker som døde af aids er også steget; fra 2,2 millioner i 2001 til 2,9 millioner i 2006.
Indsatsen i forhold til at få folk, som lever med hiv eller aids, i behandling udvides løbende. Men på trods af at 700.000 mennesker modtog behandling for første gang i 2006, så blev omkring 4,3 millioner nye mennesker smittet samme år.

Bremse og mindske tilfælde af malaria og andre svære sygdomme inden 2015

Der er brug for 3 milliarder amerikanske dollars på verdensplan – og 2 milliarder amerikanske dollars til Afrika alene – til at bekæmpe malaria i de områder, der er værst ramt. Gennem de seneste ti år er den internationale støtte til kampen mod malaria mere end tidoblet, men beløbet, som var tilgængeligt i 2004, udgjorde kun 600 millioner amerikanske dollars.
Omkring 8,8 millioner nye tilfælde af tuberkulose blev registreret i 2005, hvoraf 7.3 millioner af tilfældene var i Afrika syd for Sahara og i Asien.
1,6 millioner mennesker døde af tuberkulose i 2005 inklusiv de 195.000 mennesker, som døde af HIV.

MÅL 7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling

• Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden 2015.
• Forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020.

Hvor langt er vi?

Hver dag mister vi 200 kvadratmeter store skovområder, hvilket svarer til den dobbelte størrelse af Paris.
Som reaktion på tabene i biodiversitet har det internationale samfund opfordret til beskyttelse af jordens land- og havmiljø. Omfanget af beskyttede områder er steget på verdensplan, og et område på 20 millioner kvadratkilometer land- og havarealer var under beskyttelse i 2006. Et areal som er over dobbelt så stort som Kina.
Billedet bliver desværre en tand mere dunkelt, når man ser, at det kun er en meget lille del af disse beskyttede områder – omkring 2 millioner kvadratkilometer – som er havområder, og det på trods af, at mange havmiljøer har enorm betydning for bæredygtigheden af vores fiskebestand og folks levevilkår langs kysterne.

Klimaforandringer

Den gennemsnitlige temperatur ved jordoverfladen er steget med 0,5 grader Celsius siden 1970. Konsekvenser heraf er bl.a. tiltagende ekstreme vejrforhold mange steder i verden. I områder såsom Afrika syd for Sahara, hvor mange forskere forudser, at der vil falde mindre regn fremover, kan klimaforandringerne blandt andet føre til kritiske fald i både fødevarebeholdningen og knaphed på rent drikkevand.
Den største bidragsyder til klimaforandringerne er udledningen af CO2, som opstår, når man afbrænder fossile brændstoffer. CO2-udslippene nåede et omfang på 29 milliarder metriske ton i 2004 og fortsætter med at stige, hvilket stigende koncentrationer af CO2 i atmosfæren beviser. Ser man på CO2-udslip per indbygger, så udleder de rige lande langt mere CO2 i forhold til udviklingslandene. Et menneske i Afrika syd for Sahara står for mindre end en tiendedel af det CO2-udslip, som produceres af en gennemsnitlig person i de rige lande.
Samtidig med at det globale energiforbrug stiger – en stigning på 20 procent siden 1990 – så går det fremad med udvikling og brug af renere energiteknologier. Vedvarende energi, såsom vand- og vindkraft, tæller nu for mere end tolv procent af det totale energiforbrug.

Adgang til rent drikkevand

I perioden 2005-2015 har omkring 1,6 milliarder mennesker brug for bedre sanitære forhold, hvis vi skal nå dette delmål.
Kun det østlige, sydøstlige og vestlige Asien, det nordlige Afrika, Latinamerika og Caribien er godt på vej mod at halvere andelen af mennesker, som ikke har fundamentale sanitære forhold inden 2015.
I Afrika syd for Sahara steg det absolutte antal af mennesker, der lever uden adgang til ordentlige sanitære forhold fra 335 millioner i 1990 til 440 millioner i slutningen af 2004.

MÅL 8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

• Sikre øget bistand, retfærdige handelsregler og gældslettelse for udviklingslandene.

Hvor langt er vi?

Den statslige bistand til u-landene nåede en rekordhøjde på 106.8 milliarder amerikanske dollars i 2005.
FN anbefaler, at rige lande giver 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) i bistand til u-landene. De eneste fem lande, som giver mere end 0,7 procent af BNI er Danmark, Luxemburg, Holland, Norge og Sverige.

Handel

En mere retfærdig adgang til rige landes markeder vil hjælpe lavindkomstlande med at få fodfæste på den konkurrencekrævende globale økonomiske scene. Men alligevel er der ikke opnået enighed i Verdens Handelsorganisationen (WTO) om, hvordan u-landene kan få lov til at sælge deres varer i de rige lande på ordentlige vilkår.

Gæld

Mange u-lande har dyb gæld til I-lande lande.
I 2005 tog otte I-lande inititativ til at slette flere u-landes gæld. De lande, der fik gældseftergivelse, skal så til gengæld leve op til nogle krav omkring bæredygtig og demokratisk udvikling.
I april 2007 opfyldte 22 af de i alt 40 mest forgældede u-lande i verden alle betingelser og fik dermed afskrevet gæld; de resterende 18 lande har enten modtaget midlertidig gældslettelse eller lovning på gældslettelse.