Marias overlevelsesmission

Maria Rytter er 18 år og går på Viby Gymnasium og HF. Sammen med fem af sine venner gik hun med på Slut sult nu's udfordring om at leve på FN's officielle fattigdomsgrænse - 10 kr. om dagen - i en uge.

" Vi sagde ja til at være med, fordi det kunne være sjovt at se, om man kunne klare det. Det er svært at bedømme udefra, om det er lidt eller meget at leve for 10 kr. om dagen. Det giver et langt bedre indtryk at opleve det på egen krop, " siger Maria.

Betingelserne var, at de fem venner kun måtte spise det mad, de kunne få for 10 kr. per person om dagen. De købte ind sammen cirka hver anden dag.

"Vi købte ikke det hele på én gang - det er svært at planlægge et budget med så få penge. Hvis vi nu købte alt maden på en gang, ville der være stor sandsynlighed for, at vi over-forbrugte i de første dage, og så havde vi ikke haft mad i slutningen af ugen."

Gulerødder var luksus

Maria og de andre fik stort set det samme hver dag:
Morgenmad: Havregrød med sukker (to morgener var det et stykke franskbrød)
Frokost: rugbrød med leverpostej og salami
Aftensmad: typisk pasta med ketchup eller flåede tomater og kylling. Gulerødder og æblegrød

"Det var meget billig og uinspirerende mad. Vi 'forkælede' os selv med gulerødder sidst på ugen, og vi havde fået så kedelig mad, så selv en gulerod var et konge-måltid. Vi lavede også æblegrød af æbler, der voksede frit - det var ret godt, men meget kedeligt og meget ensformigt."

Mad på hjernen

Det var en hård tjans at være med i eksperimentet. Maria fortæller, at de konstant var sultne og brugte meget energi på at tænke på mad.

"Man koncentrede sig kun om det næste måltid. To af de andre som deltog skulle være med i en idrætsdag, som skolen holdte. Især for dem var det hårdt at dyrke idræt en hel dag og kun få vand at drikke. For mig personligt var det hårdt, da jeg samtidig var inde i en meget stresset periode med meget skolearbejde. Vi havde ingen mellemmåltider, og det påvirkede selvfølgelig både humøret og koncentrationen men vi blev også trætte. Det hårdeste var at vide, at man var sulten, og man ikke måtte få noget at spise."

Sulten for alvor

Maria har fået et nyt syn på folk, der lever i sultramte områder efter at have prøvet at leve på et minimum i bare en uge.

"Det har helt klart fået os til at indse, hvor svært det er at have overskud, når man er sulten, og hvad det gør ved ens præstationsevner. Det har været tankevækkende at opdage, hvor priviligerede vi er, og hvor meget vi egentligt tager for givet. Ofte nævner man 'sultne børn i Afrika' i spøg, men det er gravalvorligt, og et problem som kræver forbyggelse. Vi skal helt klart være bedre til at give ud af vores overskud, og tænke på samfundet og verden som en helhed. "