100 års katastrofer

De seneste 100 års 10 største katastrofer bliver ridset op. Læs blandt andet om 1. og 2. verdenskrig samt om folkedrab i Rwanda.

10 store katastrofer gennem de seneste 100 år, hvor Folkekirkens Nødhjælp har hjulpet ofrene fra naturkatastrofer eller krigssituationer og f.eks. leveret mad, tæpper og kogegrej.

2008: Cyklonen i Burma

2. maj blev Burmas Mekong delta ramt af cyklonen Nargis. Den tropiske storm raserede området, dræbte mere end 146.000 mennesker, og gjorde over en million burmesere hjemløse. Nargis er derfor muligvis den mest dødbringende cyklon i verdenshistorien, men da der ikke er enighed om, hvor mange der døde, kan det ikke bekræftes.Burma er et militærdiktatur og styres med hård hånd af landets generaler, der ikke var meget for at lukke nødhjælpsorganisationer ind til befolkningen. En af Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere var i Burma under cyklonen, og måtte køre ud af hovedstaden i hemmelighed for at uddele madrationer til cyklonens mange ofre. Mange lande, blandt andet Danmark, giver nu bistand til Burma, men der er stadig svært for organisationer at komme ind i landet, ligesom journalister har svært ved at få lov til at tage billeder og skrive om befolkningens vilkår. Læs mere om cyklonen eller se video fra de første dage efter Nargis

2004: Tsunamien i Asien

Den værste katastrofe i nyere tid ramte i december 2004 store dele af Asien. Et jordskælv skabte enorme flodbølger, som smadrede mange kystområder. Tsunamien som dræbte mere end 225.000 mennesker i elleve lande og oversvømmede kystområder med bølger der var op til 30 meter høje. Det er en af de naturkatastrofer i historien med flest dræbte.

Folkekirkens Nødhjælp har netop afsluttet genopbygning efter katastrofen i Indien og Sri Lanka. Læs mere om tsunamien her

1998/99: Kosovo

I 1998/99 skete der en katastrofe i Kosovo. Billeder af massakrer i landsbyerne og beretninger om forfølgelser, tortur og grusomme krænkelser af menneskerettighederne nåede verden via tv og avisartikler. På konfliktens højdepunkt havde serberne drevet en million mennesker på flugt til nabolandene. Folkekirkens Nødhjælp deltog i den største humanitære operation siden 2. verdenskrig og skaffede tusinder og atter tusinder husly, mad, lægehjælp og støtte til at vende tilbage og starte forfra efter katastrofen.

1994: Folkedrab i Rwanda

De store Herkules-fragtfly måtte på vingerne med katastrofehjælp. Men 1994 rummede også håb som året, hvor Nelson Mandela blev taget i ed som Sydafrikas første sorte præsident, og Malawi gik til valg. Folkekirkens Nødhjælp var med til at stifte Max Havelaar-fonden, der sikrede kaffebønderne en ordentlig pris for deres varer. Fair trade varer kommer frem og det bliver populært at vise sin holdning gennem det, man køber. Læs mere om folkedrabet i Rwanda på his2rie.dk og folkemord.dk

1984: Afrika Sulter

Tørke ramte Afrika flere gange. Barske billeder blev brugt til "Afrika Sulter"-kampagnen i 1984. Det rejste diskussioner om, hvilket "image" man egentlig giver Afrika. Siden fulgte tørkekatastrofen i 90-91. Bidragene til Afrika ka' -kampagnen strømmer ind. 80'erne er blevet kaldt "Det spildte årti". Gældsfælden klappede sammen om mange 3. Verdens lande. I mange lande var det slut med gratis skolegang og hospitalshjælp. Det sker samtidig med, hiv og aids bryder frem for alvor og hærger både i Asien og i Østafrika.

1971: Bangladesh

Efter Biafrakrigen fulgte krigen i Østpakistan, der ender med Bangladesh' løsrivelse og 20 millioner flygtninge. Igennem 70'erne ved man, at der er et "og hvad så?" efter en katastrofeindsats. At man ikke bare kan aflevere nødhjælpen og så skynde sig videre til næste katastrofe. Folk skal have hjælp til at komme videre. Langsigtet udviklingshjælp givet i tide kan måske ligefrem forhindre, at katastroferne opstår. Udviklings-hjælpen bliver en del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde, og samarbejdet med DANIDA øges gradvist. En diskussion trænger sig mere og mere på: Nødhjælp må ikke være "politisk". Men betyder det så, at man skal give nødhjælp til både bøddel og ofre? Jorden er således gødet, da biskop Desmond Tutu i 1980 gæstede København. Han spurgte efter konsekvenser. Hvis man virkelig var imod apartheid, måtte man boykotte Sydafrika økonomisk. Ellers fortsætter undertrykkelsen. Med andre ord: Biskop Tutu spørger efter politik. Folkekirkens Nødhjælp blev ham svar skyldig i første omgang. Men biskop Tutu har sat noget i gang. En erkendelse af, at når man spørger efter årsager til nøden og undertrykkelsen, så er svaret tit upopulært og politisk. Som i Sydafrika og i de palæstinensiske flygtningelejre.

1968-71: Biafra

I 1967 udbrød der krig i Biafra, der er en del af det nuværende Nigeria. Krigen blev udkæmpet mellem Nigeria og ibo-befolkningen, der havde erklæret det østlige Nigeria for selvstændigt under navnet Biafra. Iboerne blev ramt af den nigerianske regerings stop for enhver tilførsel af fødevarer."Flyv nu - bed senere." Sådan sagde Folkekirkens Nødhjælp, som blev udpeget til at lede kirkernes fælles hjælp til udbryderstaten Biafra. Det blev til 5.000 natlige flyvninger til Biafra mellem 1968 til 1971. De mange flyvninger foregik om natten, fordi de var ulovlige. Piloterne benyttede en landingsbane, der var en ombygget landevej. Piloterne fløj så lavt, at de undgik nigeriansk radar og tændte først lysene på landingsbanen et par minutter, før flyene skulle lande. Filmen "Jesus Christ Airlines" handler om de hemmelige flyvninger med nødhjælp til Biafra. Læs mere om filmen på produktionsselskabets hjemmeside

1960: Krig i Algier og Congo

Fra 1953 kunne hjælpen nu gives til nødlidende over hele verden - ikke bare i Europa - og til alle, uanset tro. Navnet blev ændret til "Den danske Folkekirkes Nødhjælp". Men først med Algier-krigen og Congo-krigen i 1960 indledtes Folkekirkens Nødhjælps globale engagement for alvor. Der samledes penge til tørmælk, så der kyunne oprettes "mælkestationer" til børnene i Congo og Algier. Brød til Verden-indsamlingen begyndte efter tysk forbillede i 1960. Det satte temaet "Sult" på dagsordenen. I 1965 var der tre mia. mennesker, hvoraf de to milliarder sultede. I dag er der ca. 6 mia. mennesker på jorden, hvoraf "kun" 200-400 millioner lider af kronisk underernæring - den stille sult. Den "grønne revolutions" kunstgødning og sprøjtemidler har givet meget mere mad, men prisen er massive miljøødelæggelser. Årene fra 1960 til 1980 kunne opvise endeløse rækker af naturkatastrofer: Oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud, tørke og oveni kom så krigene. Folkekirkens Nødhjælp blev eksperter i at pakke et fly med katastrofehjælp og få det afsted i en fart.

1939-1945: 2. verdenskrig

2. verdenskrig byder på endnu flere rædsler end 1. Verdenskrig. Da krigen sluttede i 1945 skrev AlfredTheodor Jørgensen, dansk leder af Nødhjælpen: "Fred. Frihed. Og fortvivlelse". Endnu engang lå Europa i ruiner. Endnu engang tiggende børn, invaliderede mennesker, sult og ubeskrivelig fattigdom overalt. Præcis ligesom 25 år tidligere. Det nye var de gigantiske flygtningestrømme. Millioner og atter millioner var de. Bare i Tyskland var der 10-12 millioner. De internationale kirkelige netværk blev gendannet. Nødhjælpen kom med både i Det lutherske Verdensforbund (LWF) og i Kirkernes Verdensråd (WCC). I 1948 fortalte Alfred om en ti-årige tyske pige, der skal skrive fristil om "Min lykkeligste dag". Besvarelsen lød: "Det var den 19. februar 1947, da døde min bror, og jeg arvede både hans uldne trøje og hans sko". Så slemt var det efter 2. Verdenskrig. Nødhjælpen hjalp mange tyske flygtninge, som ellers ville være døde af sult.

1914-1918: 1. verdenskrig

I 1922 var Europa i kaos. Det var præget af den krig, som havde hærget. Første verdenskrig havde på det tidspunkt været slut i fire år, men der var stadig stor nød og elendighed i ruinerne. Nu måtte der orden på sagerne. Et europæisk kirkeligt netværk blev oprettes. Danmark, USA, Storbritannien, Holland, Schweitz, Norge og Sverige var sluppet nogenlunde uskadte ud af første verdenskrig. De blev de "givende" lande, som lovede at danne hver sin nationale komité til Nødhjælpen for Europas evangeliske Kirker. Dr. theol. Alfred Theodor Jørgensen blev dansk leder. Det var et godt valg. Han var lige vendt hjem efter en rundrejse i det sønderbombede Europa. Han kunne fortælle om fattigdommen i Tyskland. Og sult i Polen. Overalt i Europa var billedet det samme: Ødelagte bygninger, invaliderede mennesker, forhutlede tiggere og forældreløse børn. Hjælpen i de år reddede mange liv.