En katastrofes forløb

I julen 2004 ramte Tsunamien store dele af Sydøstasiens kyster. Tsunamien dræbte mere end 225.000 mennesker i elleve lande og oversvømmede kystområder med bølger, der var op til 30 meter høje.

Tsunamien er en af de naturkatastrofer i historien med flest dræbte. Indonesien, Sri Lanka, Indien, og Thailand blev hårdest ramt.

Efter en sådan katastrofe sætter det internationale samfund ind med nødhjælp. Nødhjælpsarbejdet har tre faser:

Nødhjælpens 1 fase

1. fase varer cirka 4 uger: De nødstedte reddes, folk flyttes til ”sikre” steder som kirker, templer og skoler, kvæstede og syge behandles. Midlertidige toiletter opstilles, der uddeles tæpper, telte, rent drikkevand, basalt køkkenudstyr, stearinlys og madvarer, der så vidt muligt købes lokalt.

Nødhjælpens 2 fase

2. fase varer cirka 8 uger: Folk flyttes så hurtigt som muligt væk fra de midlertidige opholdssteder, der etableres skole- og undervisningsmuligheder for børnene, og de tilbydes psykosocial hjælp, mens lokale samarbejdspartnere laver selvhjælpskurser og hjælper folk med at organisere sig.

Nødhjælpens 3 fase

3. fase varer op til flere år: Området skal genopbygges, så befolkningen bliver i stand til at klare sig uden nødhjælp. Boliger, skoler, butikker og andet skal bygges op. Brønde og køkkenhaver skal renses for saltvand. I de områder hvor tsunamien ramte, var mange fiskere. De skal have støtte til at købe nye både, så de igen kan fiske. Butiksejere og bønder får lån til at starte op igen.

Folkekirkens Nødhjælp indsamlede cirka 70 millioner kroner i Danmark efter tsunamien. Pengene gik til akut katastrofehjælp i Indien og Sri Lanka og til genopbygning af solide huse, hjælp til fiskersamfund, både og fiskenet, mikrolån til kvinder og undervisning i katastrofeberedskab. I 2008 – fire år senere – har Folkekirkens Nødhjælp netop afsluttet vores genopbygningsarbejde i Indien og Sri Lanka.

Katastrofer i medierne

Opmærksomheden omkring tsunamien og viljen til at hjælpe ofrene var stor. Der blev samlet mere end syv milliarder amerikanske dollars ind over hele verden til tsunamiens ofre.

Men det er ikke alle katastrofer, der får så meget opmærksomhed. Masser af natur- og menneskeskabte katastrofer sker hvert år, uden at medierne eller det internationale samfund giver dem særlig opmærksomhed.

Kronisk sultende og underernærede børn i Etiopien, folkemord i Darfur, jordskælv i Pakistan, oversvømmelser i Bihar i Indien er blot nogle få eksempler på katastrofer, der har fået mindre opmærksomhed i medierne. Det betyder desværre også ofte, at ofrene ikke får den samme hjælp, som ofrene for en katastrofe som tsunamien. Det er sværere at samle ind og få politisk opbakning til at hjælpe i en katastrofe, som ikke får masser af opmærksomhed i medierne.