Biogas – sådan virker ”pølsen”

To volontører fra Folkekirkens Nødhjælp har været ude på toppen af en mudderskrænt i vestlige Honduras og set på en primitiv men velfungerende biogas-model hos familien Gonzales.

Familien Gonzales bor i Piña Veton i Honduras’ vestlige område, hvor Folkekirkens Nødhjælps partner CASM arbejder med fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling blandt fattige småbønder. Med hjælp fra CASM har familien etableret et af den slags biogasanlæg, som endnu flere familier i vestlige Honduras kan få glæde af via ”Giv en prut” i Danmark.

Mudder, regn og besværlig vej

Familien Gonzales, der består af far Rodolfo, mor Zoila og fem børn, bor oppe på toppen af en meget ufremkommelig mudderskrænt. Vores bil var nær ikke kommet derop på grund af vedvarende regn og mudder – der er en god forklaring på, hvorfor alle her kører rundt i firehjulstrukne pickups med plads til 15 mennesker på ladet.

Bortset fra det, så kan vi afsløre, at familien bor utroligt smukt. Lige ved siden af familiens hus ligger en lillebitte kirke, hvor der er klistret et opslag på døren: “Sluk venligst Deres mobiltelefon”.

Haven ligner vist nok Edens Have. Hvordan den så ser ud, men i hvert fald er haven her frodig med de mange smukke, pink liljer, lidt bananer og en kaffebusk hist og her.

Orme, regnvandstanke og et røgfrit køkken

Man kan godt se, at CASM har sat sit aftryk på andre måder end med ”prutteknologien”.

Rodolfo laver nemlig også kvalitetsjord ved hjælp af orme, to store vandtanke står klar til kritiske tider, når det bliver mere tørt, og i køkkenet står et velholdt komfur med et røg rør, som fører den sundhedsskadelige røg ud af køkkenet. Komfuret er lavet efter CASM-modellen, som sigter efter størst mulige energiudnyttelse, når betingelsen er, at der ind imellem SKAL fyres op med pindebrænde.
Rodolfo og Zoila fortæller samstemmende, at biogasanlægget både hjælper deres økonomi og også gør, at de bruger 50 procent mindre brænde. Samtidig går det hurtigere med at lave mad, og man sparer tid, da det er hårdt at samle brænde; man skal lede efter tørt træ, så skal det skæres og derefter bæres hjem.

Og når vejret er vådt, som det er her en stor del af året, er brændet, man finder, også gerne vådt. Og vådt træ er som bekendt ikke det bedste brænde, blandt andet derfor er familien Gonzales meget glade for deres større uafhængighed af brænde.

Et hul i jorden, en plastikpølle og et rør til gassen

Selve biogasanlægget skuffede os lidt; vi havde nok forestillet os noget flot og avanceret stads med mange knapper (blinkende), nogle håndtag og en stor tank med grønt gas, der skal holdes ved en bestemt temperatur eller et eller andet halvalkymistisk gejl. Så kom vi derud, og hvad så vi? Et hul i jorden!

De havde gravet et hul – nøjsomt – et hul på en meter dybt, en meter bredt og ti meter langt.
I hullet ligger en lang ”pølle” med et dobbelt lag af plastik rundt om, og midt på stikker et PVC-rør op, som går lige ind i køkkenet. Dette er et biogasanlæg!

For os var konklusionen klar; en simpel, smart og let tilgængelig teknologi. Og hvor er det skørt, at en plastikpose med gylle er et teknologisk vidunder et sted, hvor der er opslag uden på kirken om at slukke for mobilen.

Den model, familien har kaldes populært på spansk ”la sachicha – pølsen”

Principperne i anlægget er enkle, der fyldes gylle i pøllen. Det kan også være komøg, som familien Gonzales bruger, og det kan være køkkenhavekompost, kaffepulp eller anden organisk affald . Der sidder en lille hane i plastikken, hvormed man kan lette trykket i tilfælde af kraftig ”prutproduktion”, så pøllen ikke eksploderer.

“Vi gravede hullet og gjorde klar. Så kom CASM med materialerne – plastikken (red. nylon) og PVC’rørene, der er indkøbt i Copan og i San Pedro Sula, det samme gælder gasapparatet. Teknikeren hjalp med at lægge plastikken ud og rådgav os,” fortæller Rodolfo.

Gassen fes ud, da der kom hul i plastikken

Familien har haft dog haft et problem med plastikken. Den gik i stykker, så gassen fes ud, efter at et af børnene kom til at lave hul. Men når plastikpøllen fungerer optimalt og f.eks. opvarmes af solen, kan familien få op til cirka seks timers gas om dagen. Hvis det er koldt, er der måske kun gas til en time.

“Rodolfos familie er en af de første familier, vi har arbejdet sammen med om et biogasanlæg. Anlægget har flere fordele: Metangasudslip fra dyrene udnyttes, ligesom vi udleder mindre CO2 end ved træfældning og afbrænding. Desuden befinder vi os i regntiden nu og frem til januar, og så er træet, man kan finde, altså vådt. En anden fordel er, at stalden kan være lige ved siden af huset, uden at det lugter forfærdeligt. Det er meget lettere for familien,” fortæller Juan, som er rådgiver i CASM.

Han siger også, at antallet af grise, som skal bruges i et gylle-til-gas anlæg kommer an på modellens størrelse. De større modeller, hvor der er flere svin til at produceres gylle, producerer typisk også mere gas.

Af Iben Ellersgaard og Andreas Guttorm, som har været udsendt som volontører i Honduras i fire måneder.