Kvinderne i Darfur

Brutale voldtægter, overgreb og chikane er dagligdag for Darfurs kvinder

De kom om natten. 19-årige Zeinab lå og sov ved siden af sin mand, da militser omringede hendes landsby. Militserne braste ind i parrets hytte og slog Zeinabs mand ihjel. Derefter blev Zeinab voldtaget på skift af seks mænd.

Det lykkedes Zeinab at flygte fra massakren på hendes landsby. I dag bor hun i en af Darfurs mange lejre for internt fordrevne. Hele hendes familie blev slagtet den dag landsbyen blev angrebet, så nu bor hun alene – næsten da. På hendes skød sidder en lille dreng, som er resultatet af den brutale voldtægt.

I et muslimsk samfund er det meget skamfuldt at blive voldtaget, og mange af kvinderne i Darfur, som er blevet voldtaget, vælger at tie stille om det.

Da Zeinab ikke længere kunne skjule, at hun havde fået et barn med fjenden, vendte naboerne i lejren sig imod hende, og hun blev nødt til at flytte til en anden del af lejren, hvor hun kunne være i fred.

Nu passer hun sig selv og lever kun for sit barn

Mange voldtægter

Fire år efter at krigen i Sudans vestlige region er brudt ud, har det internationale samfund stadig ikke formået at stoppe rædslerne, som især rammer kvinderne. Over to millioner mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af kampe mellem lokale oprørsgrupper på den ene side og regeringshæren og regeringsstøttede janjaweed-militser på den anden side. Og utallige militsangreb på landsbyer.

De mange fordrevne familier har søgt tilflugt i usle lejre i Darfur og i nabolandet Chad, hvor de er totalt afhængige af international nødhjælp. Regeringstøttet janjaweed-militser hærger lige uden for lejrene og udgør en konstant trussel for både mænd og kvinder.

Mændene kan risikere at blive dræbt, hvis de bevæger sig uden for lejerens usynlige mure, så de sender i stedet deres kvinder ud at hente brænde, selvom kvinderne ofte bliver voldtaget.

Der er ingen tal på hvor mange kvinder, der er blevet voldtaget i Darfur, men det er mange. Sætter man sig sammen med en flok kvinder er det næsten altid en eller to, som har været udsat for voldtægt eller overgreb. Alle kender nogen, som er blevet forulempet.

Overladt til skæbnen

Det internationale samfund har igennem FN halvhjertet forsøgt at stoppe de massive krænkelser af menneskerettighederne i Darfur. FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget 16 sikkerhedsrådsresolutioner om Darfur, men resolutionerne er ikke blevet fulgt.

Alt tyder på, at regeringen i Khartoum bare trækker tiden ud, imens voldtægt, lemlæstelse og mord på civile får lov til at forsætte. Den Afrikanske Union, som har omkring 7.000 styrker i Darfur kan ikke beskytte de civile – i et område som er på størrelse med Frankrig – og er selv blevet mål for angreb og kidnapninger.

Folkekirkens Nødhjælp driver blandt andet igennem Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT og Caritas kvindecentre, hvor kvinderne kan få støtte og mulighed for at skabe sig en indkomst ved at lave forskelligt håndarbejde.

FNs dødfødte barn

Den 1. januar 2008 blev en ny FN-styrke indsat i Sudans borgerkrigshærgede Darfur-provins for blandt andet at beskytte civile mod mord, lemlæstelse, voldtægt og andre brutale overgreb.

Efter flere års tovtrækkeri har Sudans regering endelig givet FN grønt lys til at hjælpe den pressede styrke fra Den Afrikanske Union (AU), som har været i Darfur siden 2004.

Med 20.000 soldater og 6.000 politifolk vil den fælles AU- og FN-styrke kaldet UNAMID blive FNs største fredsbevarende mission nogensinde.

Den 26.000 mand store styrke skulle have været på plads ved årsskiftet, men kun en tredjedel er klar. Det vil sige, at styrken primært består af de samme afrikanske soldater, som udgjorde AU-styrken. Den eneste forskel er, at soldaterne har skiftet deres grønne hjelme ud med de karakteristiske blå FN-hjelme.

Læs mere på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside

Af Malene Haakansson