Her er du: Forside > Temaer > Ligestilling > Video > I skole igen
 

Drømmen om en uddannelse

I Cambodja er det ikke alle børn, der har mulighed for at komme i skole. De må ofte blive hjemme og hjælpe familien i markerne, især hvis de er piger.

Pigen Reasmey fik i 2005 et skolelegat. Hun blev hurtigt den bedste i klassen, og drømte om at blive lærer. Men i 2008 droppede hun ud af skolen. Se videoen her, og hør hvorfor.

Drømmen lever igen

I Januar 2009 har Reasmey fået drømmen tilbage. Med et nyt skolelegat i tasken er hun vendt tilbage til 7. klasse i den gamle skole. Da hun fik tilbudt et legat, sagde hendes familie først nej, fordi de havde brug for de penge, hun tjente. Men hendes svoger har nu fået mulighed for at tage ekstra arbejde, så han kan dække over hendes manglende indtægt.

Reasmey stråler af glæde.

”Jeg vil gerne studere så mange år som muligt, så jeg kan få den bedst mulige uddannelse,” fastslår den unge pige, der sidder med en af sine nye skolebøger i skødet.

Stoltheden lyser ud af hendes 25-årige søster.

”Jeg er så glad for, at i det mindste en i familien kan gå i skole.”

 

 
This text will be replaced