What's a WADS?

”Man kan med rette kalde Angola for et land af tusindvis af øer. Små samfund isoleret fra hinanden af landminer,” siger Erik Tollefsen.

Han er minerydnings-specialist i det schweiziske Geneva International Centre for Humanitarian Demining, som er FN-systemets store vidensbase for alt, hvad der har med minerydning at gøre.

Vejene vigtigst

”Ligegyldigt hvem jeg har talt med af lokale myndigheder verden over, får jeg næsten enslydende svar – vejene skal ryddes. For at blive i billedet, skal der bygges bro mellem mange af de små øer, så handlen kan komme i gang, bønderne få adgang til markedet, mad og medicin kan bringes ud og flygtninge kan vende hjem,” siger han.

Det er her, at Folkekirkens Nødhjælps nye minerydningssystem, WADS (Wide Area Detection System), kommer ind i billedet.

Det er udviklet til at spore landminer langs de tusindvis af kilometer minebefængte veje i Angola og andre steder i verden, hvor der har været lagt miner.

WADS-systemet anvender den mest moderne GPS-teknologi og kombinerer det med sensorer, der kan spore metallet fra landminer i en større dybde end det hidtil har været muligt.

Ved at lokalisere minerne med ned til 10 centimeters nøjagtighed gøres arbejdet lettere for de mineryddere, som senere manuelt skal fjerne minen. Den helt store fordel består i at man hurtigere end hidtil kan udelukke de mange kilometer vej, som ikke er mineret.

Førende på sit område

Erik Tollefsen understreger, at systemet lever fint op til tre vigtige dogmer for minerydning - det er hurtigere, det øger sikkerheden og kvaliteten af arbejdet, og det er billigere. Når man har skullet rydde en vej, har det hidtil kun kunnet lade sig gøre ved at mineryddere har undersøgt området med deres detektorer og så udgravet hver gang detektoren slår ud – hvad enten det er en landmine eller en flaskekapsel.

En anden mulighed på jordveje har været at bruge en mineplejl, som med tunge kæder pisker løs på jorden og udløser miner. Ulempen her er indlysende – vejen ødelægges, og resultatet er ofte, at folk så kører uden om, ud i de usikre områder. Og så er man lige vidt.

Andre har forsøgt at udvikle lignende metoder som Folkekirkens Nødhjælps WADS-system. Men Erik Tollefsen forklarer, at intet i dag er tilnærmelsesvis på højde med WADS.

”Alene det, at systemet består af gængse hyldevarer, gør, at det er billigere og lettere at reparere. Systemet er også mere nøjagtigt. Alle informationer er digitale og kan renses for elektronisk støj, så man lettere kan identificere, hvor minerne ligger. Det kan se op til en meter ned i jorden og dermed opdage dybtliggende miner. En almindelig detektor rækker kun 30 centimeter ned,” siger han.

Kan ikke klare alting

Selv om Erik Tollefsen er meget entusiastisk omkring mulighederne i WADS-systemet, er han ikke sen til at påpege nogle mangler ved det.

”Vi skal være realistiske og erkende, at inden for minerydning findes der ikke ét universalmiddel, som kan klare alting. WADS-systemet har svært ved at finde plastic-miner uden meget metal i sig. Men ingen steder inden for humanitær minerydning løber man an på kun én metode. Det er for eksempel vigtigt at tale med den lokale befolkning, som ofte er klar over, hvor omtrent der er lagt miner,” siger han.

Af andre kendte metoder til at supplere WADS-systemet med, er hunde eller rotter, som man kan dressere til at spore selv små lugte af sprængstoffer. Flere steder forsker man i såkaldt kunstige, bioniske næser.

”Kunne man også sætte sådanne næser på WADS-køretøjet, kunne man øge nøjagtigheden endnu mere uden at udgifterne bliver alt for store. Det er et spørgsmål om tid, før den slags også kan lade sig gøre,” siger han begejstret.

Indtil videre arbejder Folkekirkens Nødhjælp på at uddanne flere eksperter til at betjene systemet, lige som muligheden for at bygge flere køretøjer undersøges. Tingene koster noget, og vi er i millionklassen.

Til gengæld kan store vejstrækninger ryddes hurtigere og billigere end nogensinde før – og det er her, perspektivet ligger. Et ryddet stykke vej åbner op for udvikling og handel – og til syvende og sidst en vej bort fra fattigdom.

Af Peter Høvring