Her er du: Forside > Underviser > Undervisnings-vejledning > Klima-undervisning > Introduktion til klima
 

Introduktion til klima

 

Her er ideer til, hvordan man kan starte klimatemaet i klassen. Det giver en mulighed for at finde ud af, hvad eleverne ved – og få begreber og definitioner systematiseret.

Brainstorm associationer

• Eleverne nævner alle de ord, de forbinder med klima.
• Skriv alle ord på tavlen.
• Sorter ordene, så de deles op:

a) Klimatyper, fx tempereret, subtropisk osv.
b) Vejrforhold, fx sne, regn, solskin osv.
c) Klimaforandringer, fx temperaturstigninger, orkaner, el niño osv.
d) Årsager til klimaforandringer, fx udledning af CO2, træfældning, huller i ozonlaget osv.
e) Konsekvenser af klimaforandringer, oversvømmelser, tørke osv.
f) Suppler med flere ord i hver gruppe.

• Eleverne udvælger nu de 10 klimaproblemer, som de mener er vigtigst at arbejde videre med. De udvælges ved at alle eleverne fordeler 10 point hver. De kan give et eller flere point til de begreber, de finder vigtigst. De 10 problemer, som får flest points sammenlagt, bliver dem klassen arbejder videre med.
• Prøv at lade klassen hægte ordene sammen fx i en årsagskæde eller en ond cirkel.
• Del eleverne ind i grupper. Hver gruppe tegner/laver plancher/power point eller en anden form for grafisk fremstilling af de årsagskæder eller onde cirkler, de er kommet frem til gennem fælles diskussion i klassen.

 

Undervisningsvejledning

 

  1. Om klimavejledningen
  2. Introduktion til klima
  3. Klima i forandring
  4. Klimaet truer
  5. Klimaflygtninge
  6. Skriv artikel om klima
  7. Skriv opgave om klima
  8. Dilemmaer om klima