Her er du: Forside > Underviser > Undervisnings-vejledning > Klima-undervisning > Om klimavejledningen
 

Mål for undervisning om klima

 

Klimatemaet lægger op til at arbejde tværfagligt - både i dansk, geografi, biologi, fysik, kemi og samfundsfag. Der er mange tekster, både faglitterære og hverdagsprosa, på forskellige niveauer, som lægger op til projektarbejde og/eller gruppearbejde.

Hvis du ikke har selv har en geografi-faglig baggrund, kan du hente hjælp fra denne gennemgang på www.1tonmindre.dk:
Filip Madsens: Når klimaet forandres, forandres vilkårene for natur og mennesker. Det er muligt at trække informationer ud, fx til en power point præsentation.

 

Mange fagformål og slutmål til 9. og 10. (fra fælles mål II) kan inddrages – her skal blot nævnes nogle enkelte:

 

Formålsparagraffen

Giver dem forståelse for andre lande og kulturer og bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Dansk

• Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og etiske og historiske forståelse
• Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier
• Bruge IT hensigtsmæssigt i forskellige skriveprocesser
• Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med godt udbytte og læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på nettet
• Udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden

Geografi

• Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede
• Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt
• Beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
• Kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden
• Beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne.

Biologi

• Forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur
• Redegøre for hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængig af naturgrundlaget
• Give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene
• Give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer

Engelsk

• Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter, skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.
• Kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv
• Forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

 

Undervisningsvejledning

 

  1. Om klimavejledningen
  2. Introduktion til klima
  3. Klima i forandring
  4. Klimaet truer
  5. Klimaflygtninge
  6. Skriv artikel om klima
  7. Skriv opgave om klima
  8. Dilemmaer om klima