Opskrifter og madvaner
Kig på opskrifterne fra Malawi – og lad eleverne lave – og spise – nogle af retterne.
Fokus på madvaner i forskellige kulturer:
• Vores madvaner i Danmark har ændret sig radikalt gennem de sidste 50 år. • I nogle områder findes museer med gamle fattighuse, fx Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby ved København, hvor man tydeligt kan se/læse, at der har været folk, som oplevede sult i Danmark til langt oppe i det 20. Århundrede. Måske er der stadig sult i Danmark i dag? Fx er der stadig folkekøkkener, varmestuer og Børnenes Kontor uddeler julekurve. • Eleverne kan også lave interviews med gamle familiemedlemmer eller andre ældre mennesker. Prøv evt at få lov til, at de interviewer gamle mennesker på et plejehjem i nærheden. • Snak om eller lav lister over retter og madvarer, som man spiste dengang, men som meget få spiser nu – og lad dem finde frem til 5-10 almindelige retter fra i dag – og nogle af de madvarer en almindelig familie har brug for i den daglige madlavning.
• Der er mange kulturer i Danmark, men mange af vores indkøb er også afhængige af, hvor mange penge en familie har. Lad eleverne udfylde og arbejde med opgaveark om madvaner:
| Undervisningsvejledning
|


