Her er du: Forside > Underviser > Undervisnings-vejledning > Sult-undervisning > Verden sulter
 

Verden sulter

 

På U-landsfrekvens kan eleverne læse baggrundsartiklen ’Verden sulter’ samt ’Fakta om sult’, for at komme ind i emnet sult. Artiklen ’Verden sulter’ handler bl.a. om at mad er en menneskeret.

Menneskerettighedskonventionens artikel 25.1 lyder:
Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

 

Tjek hvilke andre menneskerettigheder klassen kender.
Se menneskerettighederne på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.

 

Under baggrundsartiklen ’Verden sulter’ er der links til andet materiale som kan relateres til artiklens indhold. Alle links findes under overskriften ’En større sammenhæng’. Her følger forslag til, hvordan indholdet i disse links kan bruges i undervisningen:

 

Rapport om sult

I 'En større sammenhæng' findes bl.a. et link til en rapport om sult, 'Hvert sjette menneske sulter'. Den er henvendt til voksne, som er interesserede i u-landsoplysning. Men man kan evt trække nogle centrale afsnit ud, som eleverne kan arbejde med selv og fremlægge for klassen. For nogle er rapporten for svær at gå i gang med – eleverne kan derfor også selv opsøge viden i de andre links under ’En større sammenhæng’.

 

Hvad kan man gøre for at forhindre sult?

Der er et link til en let tilgængelig oversigt: Hvad kan man gøre for at forhindre sult? på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside om sultens årsager og konsekvenser. Her nævnes fire områder, der kan arbejdes med: Bæredygtig teknologi, Lån, Politisk indflydelse og Rettigheder.
Det er muligt at uddybe disse – og derfor er her et forslag til klassens arbejde med sultens årsager og konsekvenser:
Opgaver om sultens årsager og konsekvenser

 

Kort over sult i verden

World Food Programme (under FN) har mange informationer om sult, bl.a. et kort over sulten i verden.
Forslag til arbejdet med kortet over sulten i verden findes her:
Opgaver om kort over sult i verden

 

Læs om kampagnen Slutsult.nu

Slutsult.nu kampagnen er en del af en konfirmandkampagne fra Folkekirkens Nødhjælp. Formålet er at få unge engageret i verdens sultproblemer. Kampagnen giver ideer til, hvordan unge kan få indblik i sult og blive aktive i debatten om og bekæmpelsen af sult.

De kan bl.a. læse om underskriftindsamlingen - kampen for en fair udviklingspolitik til gavn for verdens fattigste.
Lad eleverne gå ind på slutsult.nu. På slutsult.nu er der også inspirationsmateriale til undervisere, bl.a. flere artikler og ideer til materialer, undervisning (konfirmandlektioner) og forskellige aktiviteter, fx sultløb.

 

Sultdagbog

Der er et link til artiklen 'Jeg tænker på mad hele tiden' som er et uddrag af en ung malawiansk kvindes dagbog over én dag. Sammenlign med en almindelig dansk dag. Lad evt eleverne skrive en dagbog på samme måde.

 

Undervisningsvejledning

 

  1. Baggrund og mål for undervisning om sult
  2. Introduktion til sult
  3. Verden sulter
  4. Sult og klimaforandringer
  5. Sult og biobrændsel
  6. Case: Sult i Malawi
  7. Vennebog fra Malawi
  8. Opskrifter og madvaner
  9. Skriv artikel om klima
  10. Skriv opgave om sult
  11. Dilemmaer om sult